Historie

Kunstmaler Birgitte NielsenMin kunstneriske karriere startede o. 1974, hvor jeg begyndte med at væve billeder. Jeg plantefarvede og spandt selv ulden, som mange gjorde dengang.

I 1975 rejste jeg til Mexico for at studere indianervævninger og spansk, og der blev jeg hængende i 7 år, hvor mine motiver fortrinsvis blev fattige indianerkvinder og deres børn.

Tilbage i Danmark i 1982 blev motiverne børn, da jeg selv fik et barn. Senere blev det himmel og hav, fugle og lys, som blev mine motiver.

Mikkel og hønsene

Vævet billede

Og til allersidst vævede jeg tæppet med Jesus, der viser fragmenter af skabelsen.

Vævet billede

En dejlig sommerdag havde jeg besøg af en kunstnerveninde. som malede akvareller, mens jeg vævede. Jeg blev øjeblikkelig tændt af dette for mig nye medie, og måtte da lige prøve. – og så var jeg solgt! Fra da af startede en lang produktion af akvareller, fortrinsvis med blomstermotiver, da havens blomster nærmest kaldte på at blive malet.
Og så var vejen ikke lang hen til lærredet og olie- og akrylfarverne. Det var stadig blomsterne, der trak som motiv, men da jeg malede en serie med vilde blomster, kom jeg ud i de åbne landskaber, og nu er de også med på lærredet. Marker – himmel – hav.

Naturen er min store inspiration, den har alt: form, farve, lys, poesi … og magi. Det forsøger jeg på bedste vis at få ind i mine malerier.
Oliemalerier af blomster, vilde blomster. Akvareller med blomster af kunstmaler Birgitte Nielsen.